|
Hent som pdf
Vedr. visitation til friplejebolig i KH
Derfor vælger nogen et KH-bofællesskab i stedet for f.eks. en kommunal
institution
Et KH bofællesskab vælges typisk af mennesker, der har et ønske om at leve i et hverdagsmiljø
præget af kristne værdier, aktiviteter og respekt for den enkeltes personlige tro. Det kristne
værdigrundlag på et KH bofællesskab kommer tydeligt til udfoldelse i det daglige miljø og er med
til at skabe og fastholde kendte, trygge rammer.
Det handler ikke blot om at have mulighed for at komme i kirke eller få besøg af en præst. Men
det handler om, at hverdagen og miljøet som helhed er præget af et kristent livs- og menneskesyn.
Dette kommer til udtryk i kendte og trygge aktiviteter som f.eks. bordbøn og tilbud om daglig
andagt og søndagskirkegang samt i personalets opmærksomhed på den enkeltes menneskelige og
åndelige behov og frihed.
Arbejdet i bofællesskaber tilknyttet KH er båret af en omsorg, som orienterer sig om hele
mennesket; krop, sjæl og ånd.
Den juridiske del:
Friplejebolig - frit valg
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nye bofællesskaber i KH er friplejeboliger.
Dette indebærer, at boligen kan vælges frit af den borger, som er visiteret til en plejebolig eller
lignende.
Visitation
Som et grundprincip for Lov om Social Service ligger, at borgeres behov afgøres individuelt. Hver
enkelt har krav på en individuel visitering. På baggrund af en konkret, individuel vurdering visiteres
man til en boligform. Dette betyder ikke nødvendigvis en konkret bolig i første omgang, men er en
behovsvurdering, som senere udløser en anvisning til en bolig, som svarer til visitationen. Man
visiteres endvidere til servicetilbud efter de enkelte paragraffer i Serviceloven. Der skelnes altså
mellem boligtilbud og servicetilbud. Senest lige før indflytning vil der være en konkret visitering
af timer til de enkelte servicetilbud, og der vil være en opfølgende revurdering efter en nærmere
aftalt periode.
Fra Lov om friplejeboliger:
§ 3. En person, som kommunalbestyrelsen har visiteret til en plejebolig
eller en lignende boligform, har ret til frit at vælge at indgå lejeaftale
med en friplejeboligleverandør.
Stk. 2. Retten til frit at vælge at indgå lejeaftale med en
friplejeboligleverandør er uafhængig af, om friplejeboligen ligger i
opholdskommunen eller i en anden kommune.
At være visiteret til en plejebolig betyder: At borgeren vurderes til at have behov for en
plejebolig . ( Iflg. vejledning om botilbud mv. til voksne.)
Det er den enkelte kommune, der sætter betingelserne for, hvad der skal til for at blive vurderet til
at have dette behov.
Er man visiteret til en plejebolig eller lignende boligform (f.eks. §108 bolig), er der mulighed for at
vælge en friplejebolig.
Eneste betingelse for frit at kunne vælge den pågældende friplejebolig er, at friplejeboligen kan
yde hjælp til de behov, borgeren er visiteret til .
Fra Lov om friplejeboliger §3:
Stk. 3. Retten er dog betinget af, at friplejeboligleverandøren er certificeret til at
levere alle de tilbud, som opholdskommunen har truffet afgørelse om, at
personen skal tilbydes.
Handle-betalings-kommune
Når man vælger en friplejebolig i en anden kommune end den, man bor i, bliver den nye
bopælskommune handlekommune, og den hidtidige hjemkommune bliver betalingskommune.
Priser
Visitationen til en plejebolig - at man er vurderet til at have behov for en plejebolig - skal senere
omregnes i timer til de enkelte ydelser. Ydelserne betales efter de takster, staten har fastsat.
Fra bekendtgørelse vedr. afregning:
§ 2. Til brug for afregning mellem kommunalbestyrelsen og friplejeboligleverandøren
skal den kommunalbestyrelse, der har visiteret borgeren til en friplejebolig, omsætte
sin afgørelse efter lov om social service til et timeforbrug fordelt på hver enkelt
ydelse, jf. § 1, som lejeren er visiteret til.
Priserne er fastsat for hver ydelse ift. lov om social service. For §§ 83 og 87 samt indirekte
omkostninger er der fastsat en max pris pr. døgn. Leverandøren udmelder ved ansøgning om
boligkvote sin konkurrencepris og vinder ved tildeling retten til prisen.
For §§ 85, 86, 97, 98 samt 102 udmelder staten en fast time-pris.
De statsfastsatte takster reguleres hvert år efter satsreguleringsprocent.
Fra bekendtgørelse vedr. afregning:
Afregning mellem friplejeboligleverandøren og
kommunalbestyrelsen
§ 1. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af personlig og praktisk hjælp, jf. §§ 83 og 87
i lov om social service , til beboere i friplejeboliger, som er
visiteret til en friplejebolig, og som har indgået lejeaftale herom
(herefter benævnt lejeren), med:
1) op til 251,00 kr. pr. døgn, hvis lejeren modtager færre
end 35 timers personlig og praktisk hjælp pr. 4 uger,
2) op til 768,00 kr. pr. døgn, hvis lejeren modtager 35-106
timers personlig og praktisk hjælp pr. 4 uger, og
3) op til 1.660,00 kr. pr. døgn, hvis lejeren modtager flere
end 106 timers personlig og praktisk hjælp pr. 4 uger.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
indirekte omkostninger med op til 153,00 kr. pr.
lejer pr. døgn.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af socialpædagogisk bistand, jf. § 85 i lov
om social servic e, med 299,00 kr. pr. time.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af træning, jf. § 86 i lov om social service,
med 300,00 kr. pr. time.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af ledsagelse, jf. § 97 i lov om social
service , med 295,00 kr. pr. time.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af støtte og kontaktpersonordning, jf. § 98
i lov om social service, med 250,00 kr. pr. time.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen afregner friplejeboligleverandørens
levering af behandling, jf. § 102 i lov om social
service , med 349,00 kr. pr. time.....
Regulering af takster
§ 3. Taksterne er opgjort i 2008-niveau og reguleres en gang
årligt med satsreguleringsprocenten, første gang 1. januar
Tillæg
Om formålet med Lov om Social Service
§ 1. Formålet med denne lov er
1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer,
2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og
3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale
problemer.
Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig
selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten.
Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen
tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den
enkelte.
§ 2. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Serviceloven om formålet med indsatsen for voksne med nedsat funktionsevne:
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er
1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres,
2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder,
3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær,
aktivitet, behandling, omsorg og pleje og
4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov
i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne
lov.
Retssikkerhedsloven beskriver, hvordan det skal sikres, at borgeren får den rette hjælp iflg. Lov
om Social Service.
Retssikkerhedslovens formål
Formålet med lov om Retssikkerhed beskrevet i §1 og forklares således i vejledningen:
Retssikkerhedsloven indledes med en formålsbestemmelse i § 1. Loven har fire ligestillede
formål, som er,
- at sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager,
- at fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig, helhedsorienteret
hjælp,
- at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får
behov for hjælp til forsørgelse, og
- at fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager.
Kommunens forpligtelse
§ 3. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik
på at afgøre, om der er ret til hjælp og i så fald hvilken.
Stk. 2. Kommunen fastsætter en frist for, hvor lang tid der må gå, inden der skal være truffet en
afgørelse. Hvis denne frist ikke kan overholdes, skal ansøgeren skriftligt have besked om,
hvornår ansøgeren kan forvente en afgørelse.
§ 4. Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag.
Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagerne på en sådan måde, at borgeren
kan udnytte denne mulighed.
Princip for vurderingen/visitationen
Helhedsvurdering – hvor alle muligheder skal tages i betragtning:
§ 5. Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp i forhold til alle de
muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning, herunder også rådgivning
og vejledning. Kommunen skal desuden være opmærksom på, om der kan søges om hjælp hos
en anden myndighed eller efter anden lovgivning.
EHM 040511 |
